Kristeligt Dagblad - debatindlæg - 3. december 2012

Af: Britta Søndergaard

Handicap-organisation: Handicappede kan ikke bo hvor de vil

Det er en overtrædelse af FN's handicapkonvention, når borgere med handicap ikke frit kan vælge deres bolig og få hjælp uanset, hvor de bor, mener Danske Handicaporganisationer.

For 22 år siden oprettede en gruppe forældre et bofællesskab for seks handicappede unge i Hillerød. Beboerne trivedes godt og havde glæde af hinanden. Alligevel valgte kommunen sidste år at opsige botilbuddet. Siden er en beboer flyttet til et nyt bosted, hvor han føler sig isoleret, fordi de nye bofæller ikke matcher hans intellektuelle niveau. De øvrige beboere og pårørende slås nu sammen med en advokat for at bevare deres hjem.

Det er i dag FN's Internationale Handicapdag, og spørger man formanden for Hillerød Kommunes Handicap-udvalg, Torben Kjær, er der ikke noget at fejre.

I en kronik i Kristeligt Dagblad beskriver han sagen om bofællesskabet i Hillerød som et eksempel på, at kommuner diskriminerer handicappede ved at overtræde handicapkonventionens artikel 19, der blandt andet fastslår, at personer med handicap har ret til at vælge egen bolig og hvem, de vil bo sammen med.

"Mange tænker, at når man er handicappet, må man lide en masse afsavn. Men ifølge FN's handicapkonvention har vi faktisk de samme rettigheder som andre til at være en del af samfundet", siger Torben Kjær.

Formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad mener også, at handicappedes ret til at bo, hvor de vil og modtage hjælp uanset, hvor de bor, bliver tilsidesat i mange kommuner.

"Vi hører stadig om tilfælde, hvor yngre mennesker bliver tilbudt bolig på et plejehjem eller i en bebyggelse med mange ældre. En del medlemmer kan ikke tage på højskole, fordi de er bundet til deres bolig. Socialministeriet og kommunerne burde lave en plan for, hvordan handicappede frit kan vælge bolig", siger Stig Langvad, der ikke vil tage stilling til den konkrete sag fra Hillerød.

Det er dog kompliceret at afgøre, om kommunerne overtræder konventionen, forklarer jurist Maria Ventegodt Liisberg ved Institut for Menneskerettigheder.

"Staten og kommunerne har forpligtet sig til gradvist at sikre, at alle mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv. Men der stilles ikke krav om, at det skal virkeliggøres med det samme. Derfor kan man ikke konstatere, at kommunen krænker konventionen, fordi nogle enkelte personer ikke får denne rettighed, for konventionen sikrer ikke en individuel rettighed til et selvstændigt liv hele tiden. Men den forpligter myndighederne til at fremme muligheden for, at alle kan leve et selvstændigt liv", siger hun og påpeger, at det er problematisk, hvis kommunerne af hensyn til økonomi trækker i modsat retning.

Socialudvalgsformand Bente Claudi (K) fra Hillerød Kommune er ikke enig i, at kommunen overtræder handicapkonventionen.

"Vi har arbejdet i mere end et år for at finde en løsning, der tilgodeser bostedets beboere. Som udgangspunkt skal mennesker med handicap have mulighed for at bo, hvor de ønsker, men vi oplever nogle gange situationer, hvor det rent praktisk er umuligt at imødekomme ønsket om for eksempel at bo sammen med en bestemt gruppe mennesker og samtidig skulle have hjælp døgnet rundt", siger Bente Claudi.

Socialminister Karen Hækkerup (S) pointerer, at mennesker med handicap har ret til at få hjælp, uanset hvor de bor.

"Det er et grundprincip i serviceloven, at hjælpen gives uafhængigt af boform. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke må sættes et serviceniveau, så længe det er inden for lovens rammer, og der foretages en konkret og individuel vurdering", skriver Karen Hækkerup i en mail til Kristeligt Dagblad.

Modsat Danmark har andre nordiske lande indført et generelt forbud mod diskrimination af handicappede. Sverige har desuden vedtaget tydelig lovgivning, der sikrer handicappedes rettigheder for støtte uanset boform.